Sne

Jeg er ikke en digter, men jeg skriver digte. Betyder det nogen mening? Anyway, det er til vores vejr denne sidste weekend



Sne.


Mens jeg sidder stirrede
Gennem glas koldt stadig ruder

Med vinterens hvide støv fra oven



Ord form i deres formuleringer

Mine tanker, som hjerte rose

Ønsker kun at annoncere forladt kærlighed



En vinget stol stramt

Barer kuldegysninger fra sne Whitely

Faldende forsigtigt på frossen jord



I ungdom var der mor

Og en venlig hård far

Når holdes, og pakket arme hele vejen rundt



Bevogtet livet og dets kulde

Forsinket beslutninger ofte ildevarslende

Og forsikrede verden var sikkert for os selv



Men livet revner på tynde ruder

Pauser varmen når bare hæve

Påtagning sne støvler tilbage på hylderne



Vi trådte gennem dyb felter

Afstivet mod så vinteren svinger

Måske klar, men aldrig den samme



Hvis der kun dette øjeblik

Denne hvide fyldte Gravlæggelsen

Mens indpakket i min bevingede ryg ramme



Må jeg afdrift tid suspenderet

Holdt helt afhang

Til hvid kærtegne falder ned fra oven



Sne er et mirakel

Med ingen afsmag satirisk

Af vores mor og fars ren kærlighed